Ugen der gik – Husk, tænk positivt…
På opfordring fra en af mine nuværende klienter, dukkede en kvinde i halvfjerdserne op, med smerter i arm og nakke. Kvinden havde sin datter med og de blev begge overrasket over, at en healing løste klientens problemer, så det var en meget glad klient der forlod klinikken med ordene: ”Du er en engel.”
Klienten som havde anbefalet mig, render nu rundt og viser alle hvad hun kan med sin arm og skuldre, så tænker at en tiltænkt operation for hende er undgået. 😊
Klient kom med hælespore og efter en behandling, var smerterne væk. Jeg viste klienten et par øvelser som er gode til at afhjælpe/forebygge hælespore, så nu er klienten klar til sit første maraton den 29.09.19.
Samtaleterapi, akupunktur og healing hjalp
Ung mand med astma kom i klinikken og han havde svært ved at trække vejret. Efter samtaleterapi samt akupunktur forsvandt astmaen helt. Klienten havde aldrig prøvet at være foruden, så som han sagde: ”Vildt mærkeligt at kunne trække vejret almindeligt.” Det holdt i 24 timer og det er sådan at der ligger flere psykiske/følelsesmæssige grunde til astmaen (ikke bevidste), så i samtaleterapien fik vi belyst flere ting, som klienten skal arbejde med i fremtiden. Jeg håber, at klienten en dag bliver astmaen helt kvit.
Ung kvinde med vejrtrækningsproblemer, har svært ved at trække vejret helt ned i maven. Jeg brugte samtaleterapi til at finde frem til, hvorfor det er svært at tage livet ind. Der kom flere ting frem og det var tydeligt at se, at det stille og roligt løste sig op. Klienten fik akupunktur og healing. Det var en glad klient der forlod klinikken.
I weekenden var jeg på helsemesse i Odense. Min stand var godt besøgt og jeg fik sat en del akupunkturnåle mod sukkertrang og rygestop.