Ugen der gik: Smertebehandling, hypnose mod angst, samtaleterapi og en masse kram

Ugen der gik: Smertebehandling, hypnose mod angst, samtaleterapi og en masse kram

21. oktober 2019 Ikke kategoriseret 0
Ugen der er gået i klinikken

 

Klient med ondt i hoved, nakke og skuldre samtidig med problemer med synet. Klienten har ligesom et slør for øjnene og prikker, der hopper rundt og til stor overraskelse for klienten var begge dele væk efter endt behandling. Det var meget tydeligt, at klienten var kommet ud af sin lukkede boble og var meget mere nærværende og øjene strålede som sole. Klienten var samtidig blevet smertefri i hoved, nakke og skuldre og følte det meget befriende, at kunne dreje hovedet til begge sider uden problemer. Jeg anvendte akupunktur og healing.

Samtaleterapi og en masse kram

Ung mand, som havde lyttet til en samtale ved en festlig lejlighed, havde hørt mit navn blive nævnt. Han har taget tilløb flere gange, og nu skulle det være. Klienten er meget i tvivl om sit ståsted lige, og om det er det rigtige valg. Har før startet på noget og ikke gennemført det. Klienten mangler ligesom livsglæde og fremdrift og har tit følt kedsomhed. Efter samtaleterapi, hvor vi kom ind til kernen af problemet, blev vi enige om healing nok var det rigtige valg i dag. Efter healingen, var han som forandret. Super glad og meget tilfreds, klienten kunne næsten danse herfra. Aldrig har jeg fået så mange kram på en gang. Og ja jeg bliver så glad indeni, fantastisk at kunne få lov til at hjælpe.

Hypnose mod panikangst

Klient med panikangst, hvor jeg valgte at starte med samtaleterapi omkring klientens angst, for at afdække hvor den er opstået og vi skal rigtigt langt tilbage. Det er meget vigtigt før en hypnose, at få afdækket angsten fra alle sider. Endvidere foretager jeg en test, der fortæller mig hvilken model der skal bruges. Er det et menneske i meget kontrol, skal jeg ”snyde” hjernen. Klienten var lidt nervøs for hypnose og fik derfor ekstra forklaring omkring hvad det vil sige at være i hypnose.

“Du er simpelthen en engel…” – Smertebehandling af klient med diskusprolaps i nakken

Klient med stærke smerter i nakken og meget lidt bevægelighed af hovedet. Klienten har diskusprolaps i nakken. Jeg satte 3 akupunkturnåle og klienten blev smertefri og kunne bevæge hovedet frit. Responsen blev:  ”Du er simpelthen en engel, jeg kan ikke beskrive hvor lykkelig jeg føler mig lige nu”. Jeg sluttede af med healing, så klienten kunne komme helt ned i afslappet tilstand og nyde sin krop uden smerter.

Husk tænk positivt… 😊

Skriv et svar